Esø 90 I/S

Ansøgning om miljøgodkendelse af methanolværk.

Indledning

Ansøgningen vedrører et af to værker, der anlægges på lejet grund hos Renovationsselskabet ESØ 90 I/S ejet af Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner. De to værker udnytter naboskabet i en industriel symbiose til blandt andet at minimere udslip fra deres respektive produktioner og til forbedret varmeøkonomi. De to planlagte værker udnytter yderligere naboskabet til ESØ 90 I/S til gensidige fordele. Sådan gensidighed omhandler blandt andet fælles adgangsvej, fælles brovægt, fælles værksted, anaerob forgæring af usorteret husholdningsaffald, udnyttelse af spildvarme til tørring af genbrugsprodukter og affald og fælles promovering.

Industrial Symbiosis

Formålet med methanolværket er omdannelse af biogas vundet af affald til anden generations flydende biobrændstof. I henhold til "Regler for tilførsel af opgraderet Biogas (Bionaturgas) til Det Danske Gassystem (Regler for Bionaturgas)" udarbejdet af gas-distributionsselskaberne og transmissionsselskabet Energinet.dk kan bionaturgas transporteres i naturgasnettet. Bionaturgassen kan derfor overføres fra gasværk til methanolværk uden hensyn til afstand og methanolværket kan tilføres bionaturgas fra flere gasværker. Transport over længere afstande sker dog på bekostning af ovennævnte industrielle symbiose og methanolværket hos ESØ anses da også opført med et gasværk som nabo. Transmissionsledninger for "nærvarme" og gas kan dog gøres flere kilometer lange under bevarelse af en del af de gensidige fordele ved et naboskab for dermed at betjene andre gasværker i oplandet.

Produktionsenhed

Den valgte virksomhed er Dansk Biomethanol ApS, Cvr-nr.: 35234276. Den valgte enhed er Methanolværket Pnr.: 1018994697, c/o Dansk Biomethanol - ESØ 90 I/S, Vardevej 83 A, 6880 Tarm. Branche: 201400 Fremstilling af andre organiske basiskemikalier

A Oplysninger om ansøger og ejerforhold

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 1-virksomheder, jf. § 7, stk. 2 1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer. 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

Firmaadresse: Dansk Biomethanol ApS, c/o Agro Industries A/S, Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N

Kontaktperson: Lars Thomsen, lars.thomsen@starch.dk ,Telefon: +45 87930000

Grundejer: ESØ 90 I/S, Vardevej 83A, 6880 Tarm, Telefon: +45 97373377

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. 6)Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen. 7)Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 8)Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

Listebetegnelse: Liste over godkendelsespligtig virksomhed Bilag 1,

Listebetegnelse: D Kemisk og biologisk fabrikation m.v.
Hovedaktivitet: D 101 Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemikalier
Kommentar til valg af hovedaktivitet: Virksomheden fremstiller methanol, der er en alkohol omfattet af Bek. 1434 af 20-12-2012 om godkendelse af listevirksomhed, Bilag 1 Liste over godkendelsespligtig virksomhed punkt 4.1.β

C. Oplysninger om etablering

9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer. 10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse.

Tidsplan. Etablering: Påbegyndelse af detaljeret engineering og opførelse af anlæg afventer diverse tilladelser, hvilke miljøstyrelsen skønner, vil tage 1½ år eller mere at opnå. (Re.: Mødereferat fra møde hos miljøstyrelsen på Amtsgården, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, mandag den 13. januar 2014)

FEED (Front End Engineering Design) omfattende basic engineering har en forventet varighed af 6 uger.
Detailed Design har en forventet varighed af 8 uger.
Fremstilling af produktionsudstyr på værksted forventes at tage 10 måneder.
Opstilling, indkøring og aflevering af anlæg forventes at tage 6-10 måneder.

Tidsplan for start af produktion: Med ovenstående in mente vil start dato for produktion kunne blive 1. august 2018.

D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed

11) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil. 12) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser. 13) Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, afviger fra den samlede virksomheds driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. 14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

Beliggenhed – indretning.

Anlægget placeres på matrikel 10b, Foersum By i Ringkøbing Skjern Kommune, Region Midtjylland.

Oversigtstegning 1:4000 findes som bilag.

Den røde cirkel markerer 500 m bufferzone omkring nærmeste nabo. Anlæg er placeret udenfor viste bufferzone.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

15) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. Placeringen af skorstene og andre luftafkast. Placeringen af støj- og vibrationskilder. Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabet og befæstede arealer. Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføring. Interne transportveje. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

Klik på figuren for at se forklaringer. Oversigtsplan 1:4000 er vedføjet som bilag..

Bygninger er 5 til 10 m i højden.

Layout

Situationsplan. Øverst er vist opstående således: C: Destillation trin I, Ø 40,6 cm og 9,8 m høj. D: Destillationskolonne trin II med 30 bunde, Ø 91,4 cm og 21,3 m høj. E: Sikkerhedsfakkel. F: Procesbygning; 16m x 19m. G: Råmethanoltank; 4 m høj. H: Skorsten 20 m høj; I: Skrubber for svovlrensning; 17 m høj. J: Reformer med omgivende trappeværk; 30 m høj.

Aminvask markeret med K, L og M hører til gasværket. K: Vasketrin 2 i aminrensningen; 11,5 m høj. L: Del af vasketrin 2 til aminvask; 3,3 m høj. M: Skrubber til aminvask; 13,5 m høj.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

(Blokdiagram flydeskema)

16) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer, herunder mikroorganismer. 17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og – anvendelse, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/ aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet. 18) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt). 19) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift. 20) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg.

Produktionskapacitet: 10 millioner liter methanol årligt.

Forbrug årligt:

Navn	Mængde	Enhed	Type
Naturgas	9.000.000	Nm³	Råvare
Kultveilte	3.000.000	Nm³	Råvare
Vand	100.000	m³	Råvare
Soda	1.500	kg	Hjælpestof
Nikkelkatalysator	lille	kg	Hjælpestof
Cu-Zn katalysator	lille	kg	Hjælpestof
Aktivt kul	lille	kg	Hjælpestof
Elektricitet	6.500.000	kWh	Energi
Kvælstof	lille	kg	Hjælpestof

Processer.
Processerne kan opdeles således

1. Oprensning af gas

1.1. Aktiv kulfiltrering af naturgas, check up filter.
1.2. Biologisk svovlrensning af kultveilte, hvis ikke kultveilten allerede er renset på gasværket.
1.3. Aktiv kulfiltrering af kultveilte, hvis ikke kultveilten allerede er renset tilstrækkeligt på gasværket.
1.4. Svovlfjernelse ved reaktion med zinkhvidt
1.5. Osmosefiltrering af vand

2. Dampreformering

2.1. dampreformering

2.2. Varmegenvinding

3. Methanolsyntese

3.1. Methanolsyntese

4. Destillation

4.1. Totrins destillation

Disse processer kan beskrives således:

Procesbeskrivelse for Methanolværk.

Methanol fremstilles af naturgas, vand og kultveilte i den klassiske ICI Low Pressure Methanol Synthesis Process i fire trin.

1. Oprensning af gas
2. Dampreformering
3. Methanolsyntese
4. Destillation

Flowchart

Svovl bringes under 0,1 ppm ved først at lede naturgas og kultveilte over et kulfilter – enten hver for sig eller samlet - og sluttelig over zinkhvidt. Derefter følger en dampreformering og methanolsyntese. Denne proces blev introduceret af ICI i 60’erne og er videreført uændret af Johnson Matthey, der fremstiller de anvendte katalysatorer og designer de katalytiske processer og dertil hørende udstyr. Råmethanolen dobbeltdestilleres til slut. Fusel og afdunstninger forbrændes i reformeren.

Trin 1. Oprensning af naturgas, vand og kultveilte

Naturgas modtages fra det regionale naturgasselskab. Gassen ledes gennem et aktivt kulfilter (check filter) som en sikkerhed mod urenheder.

Vand modtages fra det kommunale forsyningsselskab. Vandet renses ved omvendt osmose som sikkerhed mod urenheder.
Kultveilte modtages fra nabofabrik for opgradering af biogas.

Thiopac Flow

Working principle THIOPAQ® combines physical-chemical adsorption of hydrogen sulphide in a mild alkaline solution with biological regeneration of the caustic solution using air. The biogas containing hydrogen sulphide enters the absorber column and is washed by a scrubbing liquid with an alkaline nature that absorbs the hydrogen sulphide. H₂S + OH^- → HS^-+ H₂O The biogas exits the top of the absorber virtually free of hydrogen sulphide. The liquid containing sulphide flows to the bioreactor, where bacteria oxidise it and convert it under oxygen-limiting conditions to sulphur and caustic. HS^-+ ½ O₂ → S0 + OH^-

Denne svovlrensning udføres fortrinsvist af gasværket. Et indhold af svovlbrinte fjernes ved vask med en svag alkalisk vandig opløsning. Den absorberede svovlbrinte udskilles som en opslæmning af elementært svovl i en biologisk reaktor. Opslæmningen føres tilbage til biogasfabrikken for opblanding i det afgassede substrat og udbringes på landbrugsjord som gødning. Den vaskede kultveilte ledes gennem et aktivt kulfilter som sikkerhed mod urenheder.

Som udgangspunkt sker svovlrensning på gasværket. Såfremt svovlindvinding har fundet sted på gasværket overspringes svovlindvinding som beskrevet ovenfor.

Forrenset kultveilte og naturgas blandes til en feed i forholdet 1 mol kultveilte for hvert 4 mol methan. Denne feed opvarmes til ca. 370 ^oC ved varmeudveksling med varm syntesegas. Den varme feed ledes gennem en pakket søjle med zinkhvidt for at fjerne de sidste rester af svovl og bringe indholdet under 0,1 ppm svovl.

ZnO + H₂S ↔ ZnS + H₂O

Trin 2. Dampreformering og varmegenvinding
Varm afsvovlet feed bestående af naturgas og kultveilte blandes med damp og ledes ind i reformeren, en direkte topfyret kedel, der indeholder ovnrør fyldt med en nikkelkatalysator. Feeden ledes nedad gennem ovnrørene. Den fremherskende reaktion, der finder sted er dampreformering af methan:

CH₄ + H₂O ↔ CO + 3H₂

Denne reaktion er endoterm og konvertering fremmes ved høj temperatur, lavt tryk og et højt damp:kulstof forhold. Ud over reformering af methan og vand til kulmonoilte og brint, finder også en vand-gas-shift-reaktion sted:

CO + H₂O ↔ CO₂+ H₂

Denne vand-gas-shift-reaktion er exoterm og mængden af dannet kultveilte bestemmes ved reaktionsligevægten i gasblandingen, når den forlader reformeren. Høj temperatur får reaktionen til at gå til venstre og høj vandkoncentration får reaktionen til at forskydes mod højre. Traditionelt er syntesegas til methanol produktion for fattig på kulmonoilte og nettoresultatet er et overskud af brint. Derfor er blandes naturgassen med kultveilte i feeden til reformeren.
For at sikre en termodynamisk effektiv drift, skal den varme, der ikke absorberes af reformeringsreaktionen genvindes i ovnens konvektionssektion. De varme røggasser passerer opad gennem konvektionsafsnittet, hvor varmen genvindes og bringer den samlede virkningsgrad af ovnen op på omkring 90 %.
Også varme i syntesegassen genvindes. Syntesegassen forlader reformeren ved ca. 860 °C og 12,6 bar, for derefter at passerer gennem en række varmevekslere for at afkøle gassen. Allerførst ledes syntesegassen ind i spildvarmekedlen, hvor gassen afkøles noget ved udveksling af varme med vand for at generere damp. Syntesegassen passerer derefter på rørsiden af feed-forvarmeren. Syntesegassen ledes derefter gennem en endnu en spildvarmekedel for dermed at generere yderligere damp, derefter til forvarmer for kedel fødevand og endelig gennem syntesegaskøler, hvor syntesegas afkøles til 38 °C ved at udveksle varme med kølevand. Overskydende vand kondenseret i vekslerne separeres fra gasstrømmen i en syntesegas kondensator. Syntesegas indeholder på dette punkt omtrentligt:

Gas	Mol%
Brint	68,0
Metan	2,6
Kuldioxid	9,3
Kulilte	19,1
Vand	0,6
Kvælstof	0,4

Kondensat føres til naboanlæg for biogas, hvor det blandes med flydende affald. Syntesegassen føres til methanolreaktor (converter).
Genindvundet varme finder anvendelse på nabofabrik dels som procesvarme til den thermofile anaerobe fermentering af affald og dels til uddrivning af sure gasser fra det aminholdige vaskevand i opgraderingsanlægget for biomethan.

Trin 3. Methanolsyntese.
Syntesegassen komprimeres nu til reaktionstrykket på ca. 66 bar i methanolreaktoren med en totrins stempelkompressor. Ind imellem køles gassen med kølevand og eventuelt kondensat fjernes. Efter andet kompressortrin blandes den friske syntesegas med recirkuleret gas fra recirkulerings-kompressoren og blandingen opvarmes til ca. 230 ^oC.
Syntesegassen tilledes første methanolkonverter. Reaktoren er adiabatisk. Syntesegas passerer ned gennem en søjle pakket med en Cu-Zn- katalysator og den primære reaktion, som finder sted, er:

CO + 2H₂ ↔ CH₃OH

Denne reaktion er eksoterm med en ligevægt, der påvirkes af temperatur og tryk. Højt tryk og lav temperatur trækker ligevægten mod højre. En anden reaktion, der finder sted i konverteren er en omvendt vand-gas-shift-reaktion:

CO₂ + H₂ ↔ CO + H₂O

Den omvendte shift-reaktion er endoterm. Begge reaktioner finder sted samtidig med exotermt nettoresultat. Der dannes biprodukter (højere alkoholer, dimethylether, methylformat, acetone og ketoner, osv.), men biprodukterne er typisk til stede i koncentrationer på mindre end 5000 ppm.

Da reaktionerne i konverteren genererer varme, køles indimellem to reaktorer i serie for ikke at sinke reaktionen. Gasstrømmen fra første reaktor køles i en interkøler før tilledning til anden konverter, hvor yderligere methanol dannes. Indholdet af methanol i reaktoreffluenten er lavt, hvilket nødvendiggør en betydelig recirkulering. Reaktoreffluenten er ca. 277 °C. Den ledes ind på rørsiden af en gaskøler og køles til ca. 99 °C ved varmeveksling med kold syntesegas. Den afkølede effluent passerer derefter en methanolkondensator, hvor methanol og vand kondenseres ved hjælp af kølevand. Kondenseret methanol og vand separeres derefter fra gasstrømmen i en methanol separator. Gasfraktionen komprimeres på ny i recirkuleringskompressoren, for at indgå i syntese-loop’en igen. Noget af gassen ”bleedes” fra sløjfen for at undgå ophobning i sløjfen af biprodukter som methan og nitrogen . ”Bleeden” ledes til reformeren og afbrændes.
Råmetanol+vand går til destillation.

Trin 4. Destillation

Råmethanol destilleres i en totrinssystem. Første trin benytter en topping kolonne for at fjerne lette fraktioner (ethere, ketoner, aldehyder og eventuelle opløste gasser) i den rå methanol. Den anden kolonne adskiller methanol fra vand og de højere alkoholer. Fraktionering er konventionel og adskiller bestanddelene efter kogepunkt. Det, der koger ved en lavere temperatur end methanol, forlader toppen af kolonnen og vandet adskilles fra methanol i bunden af kolonnen.

Råmethanol forvarmes i topping kolonnens tilbagesvaler ved at udveksle varme med topping kolonne. Den rå methanol føres ind i topping kolonne, hvor væsken falder og light ends strippes af de stigende dampe dannet i topping kolonnens reboiler. Light ends afbrændes i reformerkedlen. Væske i topping kolonnens bund pumpes til raffineringskolonnen for fraktionering. Varmen leveres til kolonnen i form af damp fra raffineringskolonnens reboiler. Dampe dannet i kogeren stripper light ends fra den væske, der falder gennem kolonnens bunde. Kondenseret væske pumpes tilbage til toppen af kolonnen via reflux pumpen. Dampe, der forlader tilbagesvaleren afbrændes i reformerkedlen. Methanol fra raffineringskolonnen afkøles og går til checktanke.
Når methanolen er kvalitetsgodkendt overføres den fra checktank til døgntank. Alle tankanlæg for methanol er lukkede tanke.

G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT)

21) Redegørelse for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på at begrænse råvare- og energiforbrug, affaldsfrembringelse og emissioner til luft, vand og jord, således at BAT-AEL-værdier (BAT-Associated Emission Levels) overholdes. Hvis det ikke er muligt at begrænse forureningen fra virksomheden, så BAT-AEL-værdier overholdes, skal der gives en begrundelse for, hvorfor den valgte teknologi og andre teknikker anses for BAT. Relevante BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter (BREF), jf. bilag 7, skal lægges til grund i denne begrundelse. Virksomheder med aktiviteter, der ikke er omfattet af en BAT-konklusion eller et BAT-referencedokument, skal i redegørelsen gå ud fra de kriterier, der er nævnt i bilag 5. Hvis der anvendes stoffer, som er optaget på ”Listen over uønskede stoffer”, skal der redegøres for, hvorfor disse ikke kan substitueres. Desuden skal redegørelsen indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt.

Den anvendte ”ICI Low Pressure Methanol Synthesis Process” har været anvendt siden begyndelsen af 1960’erne og repræsenterer stadig state of the art. Methanol er en commodity og det femte mest producerede kemikalie i verden og ICI-processen dominerer. Verdens største og et af de nyeste methanolværker opført af Methanol Holdings (Trinidad) Ltd. benytter samme ICI-proces. Det gælder også værk under opførelse hos South Louisiana Methanol.

ESØ-værket har relativt højere financielle omkostninger end nævnte værker, der profitterer af en 200 gange højere kapacitet. Desuden har disse værker billig naturgas til rådighed. ESØ-værket på sin side profitterer af gas fremstillet af affald og med certificeret oprindelse. Med den af os valgte teknologi ligger det enddog indenfor værkets mulighed at nedbringe drift- og finansomkostninger til en konkurrencedygtige størrelse ved at øge produktionen nogle få gange.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening 22) For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur. Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives. Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. 23) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder. 24) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. 25) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast med de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Spildevand 26) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger: om spildevandets oprindelse, herunder om der fx er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.m. For hver spildevandstype spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer samt oplysning om mikroorganismer. Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år. Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere. Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender BAT med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. 27) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. 28) Hvis der søges om tilladelse til tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, skal virksomheden supplere basisoplysningerne i henhold til den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse og vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentligt spildevandsanlæg. Kommunen udarbejder tilslutningstilladelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28. 29) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt spildevandsbekendtgørelse. 30) Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse. Støj 31) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15. 32) Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed. 33) Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Affald 34) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne. 35) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. 36) Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse. Jord og grundvand 37) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere. 38) Redegørelse for om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. bekendtgørelsens § 15 og den til enhver tid gældende vejledning om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger.

Energianlæg.

Reformer på 4,2 MW, fyret med naturgas. Flow: 5.595 m³/h Temp: 220 grader

Røggassen benyttes som varmekilde i en Waste Exhaust Heat Boiler og går videre til selvstændig kærne Ø 500 mm i en 20 m høj cortenstål skorsten med to kærner.

- Se Bilag OML Beregning

INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB, EMISSION FACTORS

Flue gas	SO₂	NO_x	NMVOC	CH₄	CO	CO₂	N₂O	NH₃	TSP	PM10	PM2.5
g/GJ	0,4	42,0	2,0	1,4	28,0	57.030	0,1	0,0	0,1	0,1	0,1
g/h	6,5	635,0	30,2	21,2	423,4	862.294	1,5	0,0	1,5	1,5	1,5
mg/s	1,81	176,40	8,40	5,88	117,60	239.526	0,42	0,00	0,42	0,42	0,42

Kvælstofilter beregnet som NO₂ overstiger ikke 50 ppm i røggas.

Luftforurening.

Det forventes ikke at produktionen vil give anledning til lugtpåvirkninger i væsentligt omfang.

Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg:

Methanolværket fungerer kontinuerligt. Nedlukning og fornyet opstart er en sjælden foreteelse alene af den grund, at det tager en halv dag at køle reformerkedlen ned og ligeså lang tid at varme den op igen.

Virksomhedens aktiviteter giver ikke anledning til støv.

Spildevand
Virksomheden udleder ikke produktionsspildevand. I forbindelse med køleprocesser fremkommer kondensat, men det opsamles og overføres til opslæmning af affald på naboanlæg for biogas.

Overfladevand.

Det areal, der afvandes er på 1000 – 1500 m². Procesudstyr står på fast bund og forsynet med dræn. Afvanding sker til lagune for udjævning af flow.
Udledning sker til afløb for overfladevand fælles med ESØ 90 I/S.

Der fremføres følgende ledninger til fabrikken:

Eksisterende vandforsyning Ø40

Eksisterende overfladevand trykledning Ø63

Eksisterende kloakledning Ø110

Ny naturgasledning Ø110 (Fremføres af HMN Naturgas fra målestation i Tarm)

Husspildevand
Der forekommer husspildevand. Personalet udgør 13 personer.

Kølevand.
Der afledes ikke kølevand.

Støj.

Beskrivelse af støj og vibrationskilder.
Fire kompressorer for henholdsvis rågas (147 kW), feed (104 kW), syntesegas (275 kW) og recirkuleret syntesegas (91 kW) - med forventet effektforbrug i parentes - er dominerende. De opstilles i fabriksbygningen, der dæmper støjafgivelse til omgivelserne. Det er muligt, at foretage lokale foranstaltninger til yderligere dæmpning, men det er ikke planlagt. Det vurderes, at methanolværket kan etableres som en støjneutral løsning på angivne placering.

Byggegrunden er en grusgrav med afgravet madjord er oplagt som en vold på de tre sider og den fjerde side vender direkte mod et højt deponi. Fra byggepladsens grundplan er der ti meter eller mere til voldkronen. Dette hindrer yderligere udbredelsen af støj.

Andre forurenende anlæg og støjkilder: Ingen

Affald.

Affaldstype: Aktivt kul Modtager: Producenten Håndtering: Det opsamles i big bags og sendes til reaktivering hos producent.

Affaldstype: Zinkhvidt Modtager: Producent Håndtering: Det opsamles i big bags og regenereres hos producent

Affaldstype: Katalysator Modtager: Producent Håndtering: Det opsamles i big bags og regenereres hos producent

Angivelse af hvor store mængder, der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse. Praktisk taget alt går til nyttiggørelse.

Jord og Grundvand

Beskyttelse af jord og grundvand

Procesudrustning er både indenhus og udenhus opstillet på en betonplade.

Oplagspladser

Oplag af farligt affald forekommer ikke på virksomheden.

I Forslag til vilkår og egenkontrol

39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene. Egenkontrolvilkår bør indeholde: Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder samt moniteringsprogram for jord og grundvand. Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger. Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne. Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning. Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner.

Virksomheden fører en logbog med optegnelser vedrørende driften herunder oplysninger om eventuelle uheld og driftsforstyrrelser af miljømæssig karakter, herunder oplysninger om bekæmpelse/oprensning mv

Forslag til kontrolmålinger og prøveudtagningssteder

Måling af røggassens sammensætning målt efter eventuel varmegenvinding.

J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld

40) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. 41) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. 42) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld.

Drift

Til- og frakørselsforhold.

Til- og frakørsel sker via en eksisterende adgangsvej med direkte adgang til Vardevej og som i dag benyttes af ESØ 90 I/S. Adgangsvejen benyttes til bortkørsel af methanol i tankbil. Transporterne finder sted på hverdage med 1-2 tranporter daglig. Desuden vil adgangsvejen blive benyttet af værkets personale.

Driftstider.

Anlægget kører i døgndrift året rundt.

Driftsforstyrrelser eller uheld.

Svigtende tilførsel af naturgas vil kræve lukning af anlæg. Først stænges forbindelsen til naturgasnettet. Derefter skylles anlægget med kvælstof og den uddrevne gas sendes til nødfakkel for afbrænding.

Udstrømning af methanol fra tankanlæg. Tanke er opstillet i støbte bassiner med kapacitet til at holde tankindhold. Den opsamlede methanol redestilleres.

Foranstaltninger truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Naturgas leveres af det regionale forsyningsselskab og den lokale lavtryksstreng er forbundet med forsyningsselskabets 40 bar transmissionsledning, hvilket indebærer stor forsyningssikkerhed. I kontrolrum vil der være batteri backup tilstrækkelig til en planlagt nedlukning og alle ventiler er tildelt den rette normalstilling i tilfælde af strømudfald. Desuden er anlægget døgnbemandet. Ved at opstille tanke til methanol i bassiner kan udstrømmende methanol inddæmmes og opsamles. For at begrænse et uheld, opbevares methanol i separate døgntanke og bortkøres fra fabriksområdet alle hverdage.

Risiko. Tærskelmængden for Methanol kolonne 2 i Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer er 500 t. Døgnproduktionen er under 25 t og oplaget overstiger ikke 100 t selv ved drift i weekends og helligdage.

Fjernlager vil blive på Prøvestenen, København eller et lignende lager i Grenaa. Eventuelt leveres direkte til kunde.

K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør.

43) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør.

Foranstaltninger til forebyggelse af forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. Der er tale om en permanent virksomhed. Det forventes ikke, at etablering af anlæg vil give anledning til at der på nuværende tidspunkt skal træffes særlige foranstaltninger for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. Der er stigende behov for anlæg i denne størrelsesorden til reduktion af flaring ved udvinding af olie. Nedtagning med videresalg til sådanne formål er den mest fornuftige anvendelse i tilfælde af ophør.

L. Ikke-teknisk resume

44) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume.

Det planlagte methanolværk vil oparbejde naturgas til methanol. Produktionsmålet er ca. 10 millioner liter biomethanol årligt svarende til et forbrug af ca. 9 millioner kubikmeter methan. Anlægget opføres på lejet grund hos ESØ 90 I/S, Vardevej 83 A, 6880 Tarm. Naturgassen føres til et rensningsanlæg, der fjerner rester af svovlbrinte. Gassen blandes med kultveilte og vanddamp og indfødes i en reformer. Kultveilten leveres fra det nærliggende opgraderingsanlæg for biogas, hvorfra kultveilten udvindes. Vanddampen leveres fra et osmoseanlæg. I reformeren passerer de blandede gasser en nikkelkatalystor ved høj temperatur og tryk, hvorved dannes en syntesegas hovedsageligt bestående af brint og kulilter. Syntesegassen passerer en kobber-zinkkatalysator ved høj temperatur og tryk, hvorved dannes methanol. Den dannede råmethanol renses ved dobbelt destillation til 99,85 % renhed. Methanolen opsamles i døgntanke, hvorfra den dagligt transporteres til en tankgård hos Oiltanking Copenhagen A/S eller hos en køber. Kondensat udgør et spildevand, der benyttes til opslæmning af affald i det nærliggende biogasværk. Gasspild fra afdunstning i destillator og enkelte renseprocesser afbrændes i reformerkedlen. Det samlede areal til etablering af methanolværket, inklusiv alle faciliteter, herunder velfærdsfaciliteter og vejanlæg, udgør ca. 1-2 ha.

Bilag

Oversigtsplan A1 pdf-file

Flydeskema - blokdiagram

OML-beregning for røggasafkast

———————————————————
Ovenstående senest ændret 22. marts 2014 10:00

Ansøgning om miljøgodkendelse af gasværk - Link

Agro Industries a/s