Ansøgning om miljøgodkendelse af gasværk.
Indledning
Ansøgningen vedrører et af to værker, der anlægges på lejet grund hos Renovationsselskabet ESØ 90 I/S ejet af Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner. De to værker udnytter naboskabet i en industriel symbiose ved blandt andet at minimere udslip fra deres respektive produktioner og til forbedret varmeøkonomi. De to planlagte værker udnytter yderligere naboskabet til ESØ 90 I/S til gensidige fordele. Sådan gensidighed omhandler blandt andet fælles adgangsvej, fælles brovægt, fælles værksted, anaerob forgæring af usorteret husholdningsaffald, udnyttelse af spildvarme til tørring af genbrugsprodukter og affald og fælles promovering.
Formålet med gasværket er omdannelse af affald - og intet andet - til bionaturgas, der kan tjene som råvare for fremstilling af anden generations flydende biobrændstof enten ved fremføring til methanolværket direkte eller via naturgasnettet. Energinet.dk kan dog kun certificere gassens oprindelse ved fremføring via naturgasnettet og uden denne certificering er formålet forspildt. Biogasanlægget tilsluttes derfor fysisk til naturgasnettet. Det kræver, at biogassen opgraderes til en kvalitet svarende til den øvrige gas i gasnettet. Så kan den tilføres distributions-, fordelings- og/eller transmissionsnettet. Det sker ved Aftale mellem HMN Naturgas I/S som Netejer og Dansk Biomethanol ApS som Opgraderingsejer og Dansk Biomethanol ApS som Producent af Biogas og eventuelt andre Producenter af Biogas om tilslutning af Opgraderingsanlægget til Det Danske Gassystem og tilførsel af opgraderet Biogas (Bionaturgas) til Det Danske Gassystem (Tilslutningsaftalen).
Produktionsenhed
Den valgte virksomhed er Dansk Biomethanol ApS, Cvr-nr.: 35234276. Den valgte enhed er Gasværket Pnr.: 1019034832, c/o Dansk Biomethanol - ESØ 90 I/S, Vardevej 83 A, 6880 Tarm. Branche: 352100 Fremstilling af gas.
A Oplysninger om ansøger og ejerforhold
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 1-virksomheder, jf. § 7, stk. 2 1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer. 2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. 3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren. 4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.
Firmaadresse: Dansk Biomethanol ApS, c/o Agro Industries A/S, Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N
Kontaktperson: Lars Thomsen, lars.thomsen@starch.dk ,Telefon: +45 87930000
Grundejer: Renovationssselskabet ESØ 90 I/S, Vardevej 83A, 6880 Tarm, Telefon: +45 97373377
B. Oplysninger om virksomhedens art
5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter. 6)Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen. 7)Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 8)Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.
Listebetegnelse: Liste over godkendelsespligtig virksomhed Bilag 1,
5. Affaldshåndtering,
5.3.b Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF
5.3.a.i Biologisk behandling
Hovedaktivitet: Fremstilling af biogas og opgradering af biogas til naturgas specifikation.
Kommentar til valg af hovedaktivitet: Virksomheden modtager affald som nævnt i Annex IX del A til forslag til ændring af VE-direktivet. (Brussels, 17.10.2012, COM (2012) 595 final 2012/0288 (COD) Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Directive 98/70/EC relating to the quality of petrol and diesel fuels and amending Directive 2009/28/EC on the promotion of the use of energy from renewable sources.)
Annex IX Part A. Feedstocks whose contribution towards the target referred to in Article 3(4) shall be considered to be four times their energy content:
(a) Algae.
(b) Biomass fraction of mixed municipal waste, but not separated household waste subject to recycling targets under Article 11(2)(a) of Directive 2008/98/EC of the European Parliament and of the Council of 19 November 2008 on waste and repealing certain Directives.
(c) Biomass fraction of industrial waste.
(d) Straw.
(e) Animal manure and sewage sludge.
(f) Palm oil mill effluent and empty palm fruit bunches.
(g) Tall oil pitch.
(h) Crude glycerine.
(i) Bagasse.
(j) Grape marcs and wine lees.
(k) Nut shells.
(l) Husks.
(m) Cobs
(n) Bark, branches, leaves, saw dust and cutter shavings.
Under hensyn til de affaldstyper, der er tilgængelige på egnen, vil affaldet i praksis ovevejende bestå af halm og husdyrgødning
C. Oplysninger om etablering
9) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer. 10) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse.
Tidsplan. Etablering: Påbegyndelse af detaljeret engineering og opførelse af anlæg afventer diverse tilladelser, hvilke miljøstyrelsen skønner vil tage 1½ år eller mere at opnå. (Re.: Mødereferat fra møde hos miljøstyrelsen på Amtsgården, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, mandag den 13. januar 2014)
- FEED (Front End Engineering Design) omfattende basic engineering har en forventet varighed af 6 uger.
- Detailed Design har en forventet varighed af 8 uger.
- Fremstilling af produktionsudstyr på værksted forventes at tage 6 måneder.
- Opstilling, indkøring og aflevering af anlæg forventes at tage 12 måneder.
Tidsplan for start af produktion: Med ovenstående in mente vil start dato for produktion kunne blive 1. august 2018.
D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed
11) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil. 12) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser. 13) Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, afviger fra den samlede virksomheds driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses. 14) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
Beliggenhed – indretning.
Anlægget placeres på matrikel 10b Foersum By i Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midtjylland.
Ringkøbing-Skjern Kommune har landets største husdyrhold, hvilket taler for valgte placering. Muligheden for samarbejde med ESØ 90 I/S har også spillet en vigtig rolle. Det er således drøftet med ESØ 90 I/S at dele vejebro, værksted, adgangsvej, udvinding af gas fra husholdningsaffald, udnyttelse af lodsepladsgas, udnyttelse af spildvarme til tørring af affald m.m.
Oversigtstegning 1:4000 findes som bilag
Den røde cirkel markerer 500 m bufferzone omkring nærmeste nabo. Anlæg er placeret udenfor viste bufferzone.
SE har et 10 kV (150 mm2) kabel langs skel mellem matrikel 6f og 8c og derfra kan trækkes kabler til transformer, der opsættes nær skel mellem 10b og 24a eller evt. ført ind på grunden 10b.
Foto af grusgrav matrikel 10b taget fra toppen af deponi set mod øst. Til højre ses vej, der fører ned i grusgraven og bag vejen ses højt deponi. I baggrunden giver de afgravede skrænter og overliggende vold indtryk af højdeforskellen mellem grusgrav og voldkrone.
Foto af samme grusgrav og taget fra samme punkt som billedet ovenfor men set mod nordøst. Træerne i baggrunden vokser på matrikel 24a.
E. Tegninger over virksomhedens indretning
15) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende: Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette. Placeringen af skorstene og andre luftafkast. Placeringen af støj- og vibrationskilder. Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabet og befæstede arealer. Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføring. Interne transportveje. Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
Klik på figuren for at se forklaringer. Oversigtsplan 1:4000 vedlægges.
De tre råvaretanke har en tankdiameter på 18 m og en cylinderhøjde på 12 m. De tolv reaktorer har en tankdiameter på 22 m og en cylinderhøjde på 15 m. Gaslageret har en sokkeldiameter på 18 m og et rumindhold på 2.000 m3. Bygninger er 5-10 m i højden.
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
16) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer, herunder mikroorganismer. 17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og – anvendelse, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/ aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet. 18) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt). 19) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift. 20) Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg.
Produktionskapacitet: 10 millioner kubikmeter biogas regnet som methan årligt.
Forbrug årligt:
Til vask og rengøring primært af lastbiler skønnes forbrugt 2.000 m3 vand, der afledes til primære reaktorer som procesvand
Processer. Biogasproduktionen er en mikrobiologisk proces, hvor organisk materiale nedbrydes mikrobielt under anaerobe forhold.
Forenklet diagram, der viser vigtige procestrin.
Der benyttes seriedrift med mulighed for hydrolyse efterfulgt af primær og sekundær fermentering. Jo højere andel af strukturelt og tungt omsætteligt materiale - kendetegnende for halm og husdyrgødning - jo højere merudbytte kan forventes ved seriedrift. Moderat hydraulisk belastning (lang opholdstid) taler også til gunst for disse råvarer. Endelig muliggør disse materialer en ensartet vedvarende belastning og uforstyrret mikrobiel balance til gavn for omsætning af affaldet. Nævnte forbehandling inklusiv eventuel hydrolyse kan under hensyn til den indfødede halmmængde omfatte blanding af halmbriketter med frisk gylle suppleret med recirkuleret substrat, hvilken blanding passerer en macerator eller en chopper pumpe.
Afhentning af affald.
Afhentning af gylle. Kilde: Lemvig Biogas.
Husdyrbrugere opstiller tanke for frisk gylle og for afgasset gylle. Begge tanke forsynes med niveaumålere for fjernaflæsning, for dermed at lette operatørens tilrettelæggelse af kørsel. Gylle hentes og bringes af tankbiler med op til 40 kubikmeter kapacitet og med påmonteret sugeanlæg. (YouTube videoklip) Sugekapacitet på moderne gylletrailer er i størrelsesordenen 10 kubikmeter i minuttet. Faste gødninger læsses på ladvogn, der kan tildækkes. Halm afhentes som baller og transporteres på ladvogn. Aflæsning. Gylle og faste gødninger aflæsses i modtagehal i separate afsnit. Bortset fra porte er hallen tæt.
Aflæsning af gylle i modtagehal. Kilde: Lemvig Biogas.
Gyllen overføres til modtagetank via lukket rørsystem med rørstuds ved hjælp af tankvognens egne tømmeanordning. (YouTube video klip) Faste gødninger aftippes i påslag. Den faste gødning føres til en lukket modtagetank, hvor den opslæmmes i gylle. I tanken bundfældes eventuelle fremmedlegemer, der frasorteres fra tid til anden. Modtagehallen er forberedt på fast affald såsom dybstrøelse, men det er endnu uvist om, der er lønsomme mængder i nærområdet. Derfor er modtagetank for fast affald endnu ikke indtegnet på situationsplan.
Lastbil med vippelad for fast husdyrgødning. Kilde: Lemvig Biogas.
Halmballer aflæsses på oplagsplads og afdækkes. Under omlastning af affald holdes porte i modtagehal lukkede for optimalt udsugning. Fortrængningsluft fra køretøjer fjernes ved punktafsugning. Modtagehallen holdes i svagt undertryk for at sikre at luften bevæger sig ind i hallen fra omgivelserne, når porte åbnes for lastbilerne. Alle tanke er gastætte, og køretøjer forlader modtagehallen rengjorte.
Opland indenfor 10, 20 og 30 km er markeret på kortudsnit.
Pålæsning af afgasset gylle.
Efter tømning af tankvogn påfyldes afgasset substrat fra udleveringstank. Påfyldningen sker med tankvognens eget tømme/fyldesystem og finder sted i samme afsnit som aflæsning af frisk gylle.
Forbehandling af affaldet.
Fra en overdækket forplads med døgnlager af halm løftes baller med gaffeltruck ind i en halmlade og aflægges på en vandret transportør. Halmballerne oprives og snittes. Den findelte halm briketteres under højt tryk. (Videoklip på http://www.youtube.com/watch?v=PdPjMUn_x3A#t=14) Halmbriketterne indføres tørt i hydrolysetank/mix-tank. Den samlede suspension tilføres løbende de primære reaktorer. For at opnå et pumpbart medie kan suspension tilblandes substrat fra primærreaktorer. I takt med denne tilførsel udtages tilsvarende mængde afgasset substrat fra de sekundære reaktorer og dette oplagres kortvarigt i udleveringstank for afgasset substrat. Under denne udskiftning krydsvarmeveksles den friske og den afgassede gylle for bedst mulig varmegenvinding.
Anaerob fermentering.
Den anerobe fermentering finder sted i primære reaktorer og derefter slutgæres i de sekundære reaktorer. Grundet det høje indhold af halm tilstræbes en lang samlet opholdstid i reaktorerne på op til 75 døgn. Alle reaktorer har karakter af siloer med støbt betongulv, cylindriske sider og gastæt tag. Der udlægges membran under alle støbte fundamenter. Alle metaller i kontakt med substrat og biogas udføres i rustfrit stål. I hydrolysetanken tilstræbes en temperatur på 37-40 oC og en relativ kort opholdstid på op til 3 døgn, når hydrolysetanken benyttes til hydrolyse. Når tanken benyttes som mix-tank, er temperaturen bestemt af blandingsforhold melle recirkuleret substrat fra primære reaktorer og frisk substrat og opholdstiden bliver relativt kortere. De anaerobe reaktorerne holdes opvarmede ved en tilstræbt temperatur på 53 oC. Opholdstiden ved denne temperatur strækker sig gennemsnitlig op til et par måneder. Ved denne temperatur og opholdstid uddør bakterier i affaldet og viger for varmetålende methanbakterier. Varmen tilføres dels ved opvarmning af substratet i eksterne varmevekslere og dels ved varmeslanger viklet om de cylindriske vægge. Der er således ingen varmeaggregater indvendigt i reaktorerne. Substratet holdes oprørt. Det sker med omrørere eller dyser monteret i cylindervæggen og med drivenhed monteret udvendigt. Omrøringen finder sted med propeller og/eller med ejektorpumper (dyser). Reaktorerne kan ikke fyldes helt. Den øverste del fungerer som gaskammer, hvor biogassen stiger op og samles for straks at blive ført videre til et mindre gaslager, der fungerer som et bufferlager inden opgradering. Ved eftersyn tømmes reaktorerne og de tilsluttes det fælles udsugningsanlæg for hele gasværket.
Opgradering af gassen til biomethan.
Hjertet i processen er en absorberkolonne (Ammongas layout). I denne bliver den rå gas vasket med en vand-amin opløsning. Herunder absorberer aminen sure gasser, såsom kultveilte og svovlbrinte. Efter en ekstra vask er gassen ren, og ledes til komprimering og tørring og videre til naturgasnettet. Den resterende del af opgraderingsanlægget har til formål at drive de sure gasser ud af aminen igen. Til dette formål anvendes en stripper-kolonne, der tilføres varme. Til opgradering af biogas medgår eksempelvis 1 kW varme per 1½ kubikmeter biogas med 33 % kultveilte. En tredjedel til halvdelen af den tilførte varme genvindes som varmt vand ved 80-90 oC, og resten fremkommer som vand ved 30-40 oC.
Opgraderingsanlægget skiller den indkomne gas skarpt i to strømme. Den ene strøm er den forædlede gas (biomethan), der tilgår naturgasnettet og den anden strøm er sur gas bestående af kultveilte og svovlbrinte. Den sure gas vaskes i mildt alkalisk vand, der binder sur gas (Paques Layout). Vaskevandet passerer et biologisk filter med svovlelskende bakterier. Disse omdanner svovlbrinte til elementært svovl, der opsamles og føres til afgasset substrat. Vaskevandet mættes hurtigt med kultveilte, der derefter lades urørt og ved recirkulering af vaskevandet vil der efter første cyklus kun blive fjernet svovlbrinte og kultveilten forlader vaskeanlægget med god renhed. Den sidste rest af svovlbrinte fjernes fra kultveilten i et kulfilter. Kultveilten afsættes til methanolværket og benyttes til at højne udbyttet af methanol. Er methanolværket ikke i drift afblæses til den ubenyttede kærne i skorsten. Ved komprimering af gassen frigøres kondensat, der føres til modtageanlæg for gylle. Ved stilstand af methanolværket blandes gasspild med forbrændingsluft til den varmtvandskedel, der forsyner gasværket med varme til opvarmning af affald og reaktorer. Opgraderingsanlægget forbruger ikke vand og producerer ikke spildevand eller andre flydende eller faste affaldsstoffer. Den anvendte amin recirkuleres.
Working
principle THIOPAQ® combines physical-chemical adsorption of
hydrogen sulphide in a mild alkaline solution with biological regeneration
of the caustic solution using air. The biogas containing hydrogen sulphide
enters the absorber column and is washed by a scrubbing liquid with
an alkaline nature that absorbs the hydrogen sulphide. H2S
+ OH- → HS- + H2O The biogas exits
the top of the absorber virtually free of hydrogen sulphide. The liquid
containing sulphide flows to the bioreactor, where bacteria oxidise
it and convert it under oxygen-limiting conditions to sulphur and caustic.
HS- + ½ O2 → S0 + OH-
Et indhold af svovlbrinte fjernes ved vask med en svag alkalisk vandig
opløsning. Den absorberede svovlbrinte udskilles som en opslæmning af
elementært svovl i en biologisk reaktor. Opslæmningen føres tilbage
til biogasfabrikken for opblanding i det afgassede substrat og udbringes
på landbrugsjord som gødning. Den vaskede kultveilte ledes gennem et
aktivt kulfilter som sikkerhed mod urenheder, førend aflevering til
methanolværk.
Biogassen opgraderes til specifikation som beskrevet i sikkerhedsstyrelsens gasrelement C12 - Link til reglement. Den opgraderes biomethan afleveres dels (1) på ny 5 bar naturgasledning trukket fra HMN Naturgas' målestation i Tarm. Den nye gasledning fremføres i samme tracé som befindtlig ledning til gasfyldestation hos ESØ 90 I/S, Vardevej 83A. dels (2) på lokal lavtryksledning forbeholdt forbrug af naturgas hos ESØ. Den nye 5 bar gasledning benyttes til biomethan, der ikke udnyttes fuldt ud af methanolværket eller når methanolværket måtte stå stille.
G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
21) Redegørelse for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på at begrænse råvare- og energiforbrug, affaldsfrembringelse og emissioner til luft, vand og jord, således at BAT-AEL-værdier (BAT-Associated Emission Levels) overholdes. Hvis det ikke er muligt at begrænse forureningen fra virksomheden, så BAT-AEL-værdier overholdes, skal der gives en begrundelse for, hvorfor den valgte teknologi og andre teknikker anses for BAT. Relevante BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter (BREF), jf. bilag 7, skal lægges til grund i denne begrundelse. Virksomheder med aktiviteter, der ikke er omfattet af en BAT-konklusion eller et BAT-referencedokument, skal i redegørelsen gå ud fra de kriterier, der er nævnt i bilag 5. Hvis der anvendes stoffer, som er optaget på ”Listen over uønskede stoffer”, skal der redegøres for, hvorfor disse ikke kan substitueres. Desuden skal redegørelsen indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt.
Den anvendte proces er demonstreret som et EUDP-støttet industrielt forsøg hos Aarhus Universitets Biogasforsøgsstation i Foulum. Der findes, så vidt vi ved, ingen alternative processer eller andre anlæg, der fremstiller biogas udelukkende af affald som foreslået af EU-kommissionen i deres ændringsforslag til VE-direktivet. Med hensyn til opgradering er den valgte vask af biogas med aminopløsning den mindst strømforbrugende proces på markedet og med lokal tilgang til spildvarme er aminvask en foretrukken fremgangsmåde. Opgradering af biogas er især udbredt i Sverige og Tyskland, hvor de to mest anvendte teknologier er trykvandsvask og PSA (Pressure Swing Adsorption) og er baseret på et system, hvor kuldioxiden absorberes i et kulfilter. Såvel trykvandsvask som PSA systemet arbejder ved forholdsvis høje tryk, energiforbruget er baseret på el, og begge anlæg har et metanudslip, der er betydelig større end valgte trykløse aminvask. (Kilde: FiB nr. 37; september 2011).
Der er valgt dyrkning ved ca. 53 oC, hvilket fremmer nedbrydningen af et ellers relativ langsomt nedbrydeligt celluloserigt substrat. Ved denne dyrkningstemperatur går råvarernes oprindelige mikroorganismer til grunde.
"Bio-forgasning" ved fermentering er fundet at være den hidtil eneste praktikable vej til en brugbar "anden generations" syntesegas, hvilket er vort ultimative mål. Bio-forgasning er for tiden eneste fremgangsmåde til opnåelse af energi.dk-certificeret råvareoprindelse. Termisk forgasning er overvejet som en alternativ vej til syntesegas, men de forgassere, der er på markedet i dag, har stadig børnesygdomme. Entrained gassification af halm er søgt demonstreret af Uhde GmbH i BioTfuel-projektet, men ser ud til at være kørt fast grundet problemer allerede ved torrefaction af træflis. Babcock Wilcox Vølund A/S har succes med en forgasser til træ (Harboøre), men gassen er for snavset som syntesegas. I fællesskab, har vi fundet det ulønsomt at udvikle et eksisterende pilotanlæg med ren forgasning til industrielt brug . Kedelfabrikken Weiss A/S har fortsat arbejdet med den af DTU udviklede medstrøms-forgasser "Viking", men der kæmpes endnu med upskalering til industrielt brug (Hillerød). Vi har fulgt udvikling af plasmaforgassere, men pris på elektricitet i Danmark er hidtil fundet prohibitiv. Med den valgte placering hos ESØ og dermed tilgang til mangeartede og med anden teknologi besværlige affaldstyper, kan fornyet interesse for plasmaforgassere forsvares. Plasmateknologien kan dog ikke erstattet valgte "bio-forgasning" for nuværende.
Een Nm3 biomethan med nedre brændværdi på 10 kWh kan
(1) med en generator omdannes til 3,8 kWh elektricitet til en værdi af 0,75 kr. på NordPool El-børs 14.03.2014 (systempris) eller
(2) opgraderes til naturgas til en værdi af 1,92 kr. på NordPool Gasbørs 13.03.2014 eller
(3) forædles til 1,11 liter biomethanol til en værdi af 5,27 kr. ved anvendelse til transport.
Denne væsentligt højere værdi af det resulterende produkt efter (3) har bevirket, at der vælges en proces for fremstilling af biogas, der lever op til EU-kommissionens ønsker og målsætning for transportsektoren og som kan lægges til grund for en fremstilling af anden generations biobrændsel.
For at spare landevejstransport er en løsning med flere mindre decentrale biogasanlæg undersøgt. Når det ses bort fra lastning og lodsning, der er ens uanset driftsform, udgør selve landevejstransporten ca. 25 ører per ton per kørt kilometer. Grundet economy of scale kan besparelsen på transport ved decentrale anlæg ikke opveje merudgiften til opførelse og til drift af flere små anlæg sammenholdt med de lavere omkostninger for et større centralt anlæg. Se grafik. Transport med 3.000 DWT carrier til Hvide Sande eller Esbjerg er undersøgt og fundet mulig, men landevejstransport fra nærmeste opland er dog mere konkurrencedygtig.
Opvarmning af substrat til driftstemperatur kræver 20 til 50 kWh per ton substrat alt afhængig af hvor energisk varme udveksles mellem frisk og udgæret substrat. En gylletrailer til 35 t bruger 0,36 l diesel (3,6 kWh) per km landevej svarende til ca. 0,1 kWh per ton per kørt kilometer, hvilket betyder, at det lønner sig energiøkonomisk at køre ganske langt for at spare varmegenerering på decentrale anlæg og i stedet udnytte spildvarme fra et centralt anlæg med tilknyttet methanolværk. Se grafik.
Halmbriketteringsanlæg til mindre end 25.000 t halm årligt får problemer med lønsomhed. Ved en decentral løsning skal halmbriketteringen nødvendigvis centraliseres og distribution af halmbriketter organiseres, hvilket påvirker driftsøkonomien ugunstigt.
Rationel driftskontrol, kvalitetskontrol og industriel udvikling er fundet enklere at etablere og gennemføre med et laboratorium knyttet til et større anlæg end til flere små fjernanlæg.
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
Luftforurening 22) For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur. Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives. Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. 23) Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder. 24) Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg. 25) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast med de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Spildevand 26) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger: om spildevandets oprindelse, herunder om der fx er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.m. For hver spildevandstype spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer samt oplysning om mikroorganismer. Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år. Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere. Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender BAT med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer. 27) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. 28) Hvis der søges om tilladelse til tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, skal virksomheden supplere basisoplysningerne i henhold til den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse og vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentligt spildevandsanlæg. Kommunen udarbejder tilslutningstilladelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28. 29) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt spildevandsbekendtgørelse. 30) Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse. Støj 31) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15. 32) Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed. 33) Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Affald 34) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne. 35) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. 36) Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse. Jord og grundvand 37) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere. 38) Redegørelse for om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. bekendtgørelsens § 15 og den til enhver tid gældende vejledning om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger.
Energianlæg.
Varmtvandskedel på 2 MW, fyret med naturgas. Type: Global 4 fra Danstoker A/S. : Flow: 2637 m3/h Temp: 220 grader
Denne varmtvandskedel benyttes, når methanolværk ikke er i drift. Varmtvandskedel er kun undtagelsesvis i drift samtidig med methanolværket.
Røggassen går til selvstændig kærne Ø 350 mm i en 20 m høj cortenstål skorsten med to kærner.
- Se Bilag OML Beregning
INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB, EMISSION FACTORS efter henvisning fra HMN Naturgas
| Flue gas | SO2 | NOx | NMVOC | CH4 | CO | CO2 | N2O | NH3 | TSP | PM10 | PM2.5 |
| g/GJ | 0,4 | 42,0 | 2,0 | 1,4 | 28,0 | 57.030 | 0,1 | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
| g/h | 3,1 | 302,4 | 14,4 | 10,1 | 201,6 | 410.616 | 0,7 | 0,0 | 0,7 | 0,7 | 0,7 |
| mg/s | 0,86 | 84,00 | 4,00 | 2,80 | 56,00 | 114.060 | 0,20 | 0,00 | 0,20 | 0,20 | 0,20 |
Kvælstofilter beregnet som NO2 overstiger ikke 50 ppm i røggas.
Installation af en Economizer og kondensering af røggas er overvejet, men driftstiden taget i betragtning, er det ikke fundet lønsomt i henseende til energi og økonomi.
Luftforurening.
Det forventes ikke at produktionen vil give anledning til lugtpåvirkninger i væsentligt omfang.
Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg:
Gasværket fungerer kontinuerligt og opstart er en engangsforeteelse.
Virksomhedens aktiviteter giver ikke anledning til væsentlig støvpåvirkning udenfor fabriksområdet.
15. Spildevand
Virksomheden udleder ikke produktionsspildevand.
Overfladevand.
Det areal, der afvandes er på 4.000 m2. Procesudstyr står på fast bund og støbte fundamenter. Udledning sker via et udjævningsbassin (lagune) til trykledning Ø 63 fælles med ESØ 90 I/S og placeret i nordvestre hjørne af 14y. Herfra og frem til 14x er der fremført:
Eksisterende vandforsyning Ø40
Eksisterende overfladevand trykledning Ø63
Eksisterende kloakledning Ø110
Ny naturgasledning Ø110 (Fremføres fra HMN målestation i Tarm)
Husspildevand
Der forekommer husspildevand. Personalet udgør 13 personer. Udledning sker til kloakledning Ø 110 fælles med ESØ 90 I/S.
Kølevand.
Der afledes ikke kølevand.
Støj.
Beskrivelse af støj og vibrationskilder.
Anlæg til findelelig og komprimering af halm er dominerende. Dette anlæg opstilles i en fabriksbygning, der dæmper støjafgivelse til omgivelserne. Det er muligt, at foretage lokale foranstaltninger til yderligere dæmpning, men det er ikke planlagt. Det vurderes, at gasværket på angiven placering kan etableres som en støjneutral løsning.
Byggegrunden er afgravet og den afgravede madjord er oplagt som en vold på de tre sider og den fjerde side vender direkte mod et højt deponi. Fra byggepladsens grundplan er der ti meter eller mere til voldkronen. Dette hindrer yderligere udbredelsen af støj.
Den sydlige vold set mod nord fra Højbovej.
Andre forurenende anlæg og støjkilder:
Ingen
Affald.
Affaldstype: Afgasset substrat
Modtager: Leverandører af substrat
Håndtering: Det returneres i tankvogn
Affaldstype: Brugt aktivt kul
Modtager: Leverandør
Håndtering: Det opsamles og returneres i big bags
Angivelse af hvor store mængder, der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse.
Praktisk taget alt går til nyttiggørelse.
Spild på pladser og i modtagehal opsamles og føres til modtageanlæg for gødning.
Der er tale om en permanent virksomhed. Det forventes ikke, at etablering af anlæg vil give anledning til at der på nuværende tidspunkt skal træffes særlige foranstaltninger for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. Der er vedvarende behov for anlæg i denne type for at EU-kommissionen kan nå sine mål for fossilfrit brændsel.
Jord og Grundvand
Beskyttelse af jord og grundvand
Procesudrustning er både indenhus og udenhus opstillet på en betonplade med underliggende membran.
Oplagspladser
Oplag af farligt affald forekommer ikke på virksomheden.
I Forslag til vilkår og egenkontrol
39) Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene. Egenkontrolvilkår bør indeholde: Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder samt moniteringsprogram for jord og grundvand. Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger. Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne. Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning. Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner.
Virksomheden fører en logbog med optegnelser vedrørende driften herunder oplysninger om eventuelle uheld og driftsforstyrrelser af miljømæssig karakter, herunder oplysninger om bekæmpelse/oprensning mv
Forslag til kontrolmålinger og prøveudtagningssteder
Måling af røggassens sammensætning målt efter eventuel varmegenvinding.
J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld
40) Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld. 41) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. 42) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld.
Drift
Til- og frakørselsforhold.
Til- og frakørsel sker via en eksisterende adgangsvej med direkte adgang til Vardevej og som i dag benyttes af ESØ 90 I/S.
Adgangsvejen benyttes til transport af affald. Til- og frakørsel af biomasse til anlægget vil hovedsageligt foregå på hverdage i tidsrummet 6:00 til 18:00. Der vil også kunne forekomme kørsel på lørdage og søn- og helligdage og i aftenperioden.
Baseret på ca. 20 t flydende affald per læs forventes i størrelsesordenen 13.000 transporter årligt. Returtransport af afgasset substrat er ikke medregnet. Med 250 transportdage giver det en daglig aktivitet på ca. 50 indkommende læs om dagen.
Baseret på ca. 12 t halm per læs forventes i størrelsesordenen 2.000 transporter årligt. Med 250 transportdage giver det en daglig aktivitet på ca. indkommende 9 læs om dagen.
Desuden vil adgangsvejen blive benyttet af værkets personale.
Driftstider.
Anlægget kører i døgndrift året rundt.
Driftsforstyrrelser eller uheld.
Udover den biogas, der samler sig i toppen af reaktorerne, er der et gaslager på 2.000 m3 svarende til ca. 1 times drift. Under normal drift er dette lager næsten tomt. Ved en driftsforstyrrelse fyldes det efterhånden og giver driftspersonalet en rimelig tid til at afhjælpe forstyrrelsen inden gassens sendes til afbrænding i fakkel.
Til sikkerhed er gasnettet tilsluttet en gasfakkel, der som en nødforanstaltning kan afbrænde gas ved utilsigtet overtryk. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding.
Gasværket kan køre ubemandet i lange perioder. Driften overvåges fra et kontrolrum, hvorfra der automatisk kan slås alarm ved driftsforstyrrelse. Alarmen kan enten advisere driftspersonale på selve gasværket eller nabovirksomhed, hvormed aftale foreligger.
Den opgraderede biomethan aftages af det regionale forsyningsselskab og den lokale 5 bar ledning er forbundet med forsyningsselskabets 40 bar transmissionsledning, hvilket indebærer stor sikkerhed for fjernelse af den dannede biogas.
I kontrolrum vil der være batteri backup tilstrækkelig til en planlagt nedlukning og alle ventiler er tildelt den rette normalstilling i tilfælde af strømudfald.
K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør.
43) Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør.
Foranstaltninger til forebyggelse af forurening i forbindelse med virksomhedens ophør. Der er tale om en permanent virksomhed. Det forventes ikke, at etablering af anlæg vil give anledning til at der på nuværende tidspunkt skal træffes særlige foranstaltninger for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør.
L. Ikke-teknisk resume
44) Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume.
Det planlagte biogasværk vil oparbejde affald fra by og land til biomethan.
Produktionsmålet er ca. 10 millioner kubikmeter biomethan årligt svarende til ca. 16 millioner kubikmeter rå biogas.
Anlægget opføres på lejet grund hos ESØ 90 I/S, Vardevej 83 A, 6880 Tarm.
Affaldet vil bestå af flydende og fast husdyrgødning samt halm. I det omfang, der indbringes affald fra husholdninger til ESØ, vil dette kunne indgå som råstof, men anlægget er ikke forberedt for dette.
Det modtagne affald aflæsses i modtagehal og opslæmmes. Opslæmningen fordeles løbende til en række lukkede reaktorer (rådnetanke), hvor forgærbart stof omsættes termofilt og anaerobt til biogas.
Det udgærede substrat returneres til landbruget for markspredning som gødning.
Den dannede biogas føres til et opgraderingsanlæg, der fjerner sure gasser, såsom kultveilte og svovlbrinte. Således renset injiceres biomethanen i det nationale naturgasnet.
De sure gassers indhold af svovlbrinte bortrenses i et biologisk filter og udskilles som elementært svovl, der tilbageføres til det udgærede substrat og bibringer dette en bedre gødningsværdi.
Den resterede sure gas bestående af kultveilte renses yderligere og finder anvendelse i fremstilling af methanol – en fremstilling, der ligeledes finder sted hos ESØ, eller afblæses via skorsten ved stilstand af methanolværk. Udsug fra modtagehal, opgraderingsanlæg og fra tankanlæg benyttes som forbrændingsluft i det kedelanlæg, der forsyner gasværket med varme til opvarmning af substrat.
Under stilstand af methanolværket opretholdes forbrænding på varmtvandskedel, der i stedet leverer varmt vand til opvarmning af affald og gasreaktorer.
Det samlede areal til etablering af biogasværket, inklusiv alle faciliteter, herunder velfærdsfaciliteter og vejanlæg, udgør ca. 4 ha.
Bilag
Oversigtsplan A1 pdf-file
Flydeskema ”Diagram Gasworks”.
OML-beregning for røggasafkast
———————————————————
Ovenstående senest ændret 22. marts 2014 10:00